Kesi

I forhold til de øvrige bands der skal optræde på store scene ved ”Nakskov Open Air”, så lyver vi nok ikke, når vi siger, at ”Kesi” med det borgerlige navn ”Oliver Kesi Chambuso” ikke er i nærheden af, at have den samme alder og rutine som de øvrige kunstnere på store scene. Til gengæld er han et nyt og frisk skud på den danske popscene, og han bliver uden tvivl et stort hit, for den yngre del af gæster til ”Nakskov Open Air”

Kesi  er født i 1992 og opvokset på Nørrebro. Han stiftede BOC sammen med bla. Gilli, BennyJamz og Noah Carter. Kesi blev sammen med Gilli og Benny Jamz frontløbere for den danske bølge af grime i 2011 og har sidenhen udviklet sig til at blive en af landets største pop/urban sangskrivere og artister. 

Over de seneste par år har han sammen med produceren Hennedub skabt en genkendelig lyd, som har ført hits som ‘Følelsen’, ‘God dag’, ’Ekstra’, ‘Kom Over’ og ‘Su Casa’ med sig, der har resulteret i topplaceringer på Spotify, radio og den officielle single chart, og mon ikke han også hiver ”Blå himmel” op ad lommen ved Nakskov Open Air.

Kesi blev i 2017 indstillet til hovedprisen til P3 Guld. I 2019 blev han hædret med to priser til Danish Music Awards som Årets Urban Artist og Årets Solist.